Det siger kunderne

Camilla Lærkesen

Jeg er dybt imponeret over Anne! Jeg havde den bedste oplevelse – og jeg er ellers ikke så vild efter at blive fotograferet. Alt var lækkert og af høj kvalitet. Anne satte god tid af til at gøre mig tryg foran kameraet, hun fik det bedste frem i mig, og hun tog sig rigtig god tid til at hjælpe mig med at udvælge de allerbedste billeder. Og meget vigtigt, så lyttede hun hele vejen til, hvad JEG ville. De billeder, jeg står med nu, er blevet, som jeg ønskede mig. Tak, Anne.

Anelise Severinsen

Anne bliver ved med at overraske mig med sine evner. Endnu en gang har Anne fået min udstråling til at reflektere på mine portræt billeder. Hun er imødekommende, top professionel og en super dygtig fotograf.

Nikolaj Nielsen

Direktør for: www.avxperten.dk

”Vi er en internetbutik i rivende vækst og derfor har vi ofte brug for fotos til pressen. Jeg tror på at det er utroligt vigtigt hvilket udtryk man viser udadtil i alle aspekter af virksomheden. Førsteindtrykket betyder utroligt meget. Det at blive fotograferet kan være en grænse der lige skulle overskrides, men Anne var fantastisk dygtig til at få mig til at slappe af, så det blev en god oplevelse at blive fotograferet og jeg er meget tilfreds med resultatet. Anne havde styr på alt og det gik nemt og hurtigt. Anne er god til at finde baggrunde og steder, som skaber den rigtige stemning i forhold til det udtryk man gerne ville have frem på billederne. Hun styrede med sikker hånd begivenhederne og var god til at bringe smilene frem. Det var også praktisk, at hun havde en assistent med, som også var med til at få det hele til at forløbe glat. Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med billederne og de gør det allerede lettere for os at komme igennem til medierne. Vi vil gerne bruge Anne igen i fremtiden.

 

Ditte Ingemann

The Food Club. Kogebogsforfatter og madblogger. www.thefoodclub.dk

ditte-ingemann-the-food-club“Det har givet mig et mere professionel ansigt udadtil at jeg har brugt penge på at få taget professionelle portrætfotos. I min branche kommer man ikke udenom, at det er vigtigt at sætte ansigt på personen bag, og det har en uvurdelig effekt at kunne fremsende professionelle portrætbilleder, som man er stolt over. Jeg skulle bruge gode portrætfotos til en ny kogebog, og mit forlag havde opfordret mig til, at få taget professionnelle billeder, da de kan være altafgørende. Jeg har aldrig været glad for at få taget billeder af mig selv, så jeg brugte en del tid på at finde den rigtige fotograf. Da jeg fandt Anne’s website og hendes beskrivelse af, hvorfor hun har specialiseret sig i portrætter var jeg ikke i tvivl om, at hun skulle fotografere mig, og det endte med nogle rigtig fine billeder, som jeg har brugt rigtig meget siden, og stadig er meget stolt over. Den frygt som jeg havde inden blev vendt til en meget positiv oplevelse hos Anne, og når jeg engang skal bruge nye billeder, vender jeg klart tilbage. Jeg bliver nødt til at fremhæve Anne’s evne til at forstå mig som person ved indledningsvis at gøre et grundigt stykke arbejde for at finde ud af hvem jeg er, og i hvilken sammehæng mine billeder skulle bruges. Det gjorde mig tryg ved at møde op, og det er tydeligt at mærke, at Anne har god fornemmelse for, hvordan hun skal fange personen foran kameraet mest optimalt.”

Maj Wismann

Sexolog og parterapeut. Driver sin forretning online. www.websexolog.dk

“Det har en kæmpe betydning for min virksomhed at jeg bruger penge på at få taget professionelle portrætfotos. Jeg lever af at være online, og det vil sige at 99% af mine kunder aldrig har mødt mig in real life, og derfor er det vigtigt at de kan se, hvem jeg er. Og de skal kunne se mig “rigtigt”. Og det er en af grundende til at jeg har brugt Anne som fotograf adskillige gange bl.a. også i forbindelse med vores bryllup i sensommeren 2013. For Anne kan dét der med at fotografere folk som de er. Jeg har aldrig stået med fotos i hånden fra hende, hvor jeg har tænkt, at det ikke var mig eller mit udtryk, eller at det var noget opstyltet “noget”, som ikke var mig. Når jeg møder folk på konferencer siger de ofte, “Ej, hvor er det fedt at møde et menneske, som rent faktisk ligner de fotos vi har set på hjemmesiden og rundt omkring på de sociale medier”. Jeg har selv mødt mange mennesker, hvor jeg simpelthen ikke kunne genkende dem i virkeligheden, og det synes jeg faktisk er lidt uheldigt. Anne KAN bare dét der med at fange, hvem man er og få det ind i billederne. Og det elsker jeg. Og jeg elsker, at mine kunder kan se mig, som jeg rent faktisk ser ud og ikke et photoshoppet og opstyltet billede, der ligner noget fra et dameblad. I min verden er det tillidsskabende, og tillid er hamrende vigtigt, når man driver en online forretning som jeg gør.”

Christina Klitsgaard

Selvstændig rådgiver og underviser. www.christinaklitsgaard.dk

ck“Der findes fotografer, der tager billeder af det, de ser. Og så findes der fotografer, der tager billeder som fortæller en engageret, forførende og overbevisende historie om det menneske eller den virksomhed, der er i linsen. Den første gruppe har jeg mødt flest af i de snart 16 år, jeg har været i reklame- og mediebranchen. Den sidste gruppe er så lille, at jeg kan tælle dem, jeg har arbejdet sammen med, på én hånd. Anne er ikke bare en af dem, hun er både min og adskillige af mine kunders personlige favorit. Rasende dygtig, passioneret og med en evne til at gøre sine kunder – ja, dybt afhængige. I de efterhånden mange forskellige sammenhænge, jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Anne, har hun hver eneste gang leveret et gennemarbejdet kvalitetsprodukt der har været lige i øjet. I min egen forretning er jeg dybt afhængig af at mine officielle fotos ’sælger varen’. Anne er i dag den eneste fotograf, jeg lægger opgaven i hænderne på. Og resultatet er så imponerende, at mine billeder både har åbnet døre for mig i nye netværk, skabt konkret forretning for mig – og nærmest affødt storm i min indbakke fra virksomheder og selvstændige, der spørger efter Annes kontaktdata.”

Inger Gammelgaard Madsen

Krimi-forfatter. www.inger-gammelgaard-madsen.dk

unnamed“Jeg vil indrømme, at jeg aldrig har nydt at blive fotograferet. Et foto fanger et ansigt i én bestem grimasse, og måske er jeg bare så uheldig, at kameraet altid fanger den forkerte, derfor undgår jeg helst et kamera, hvilket ikke er en fordel i mit erhverv som forfatter, hvor det næsten mere er personen end bogen, der er i fokus. Det så jeg hurtigt, at jeg bare var nødt til at vænne mig til. Men det var en kæmpe overvindelse for mig at beslutte, at nu var det tid til professionelle fotos til markedsføring og til omslaget på bøgerne.
Jeg var igennem en masse fotografers hjemmesider for at finde en fotograf, som jeg ville føle mig tryg ved, men det var først, da jeg fandt hjemmesiden til Anne Kring Fotografi, jeg følte mig helt sikker på, at ”det her tør jeg godt”. Efter at have talt med Anne, var jeg helt sikker. Hun grinede ikke af, at jeg ikke kan lide kameraer, men trøstede mig med, at sådan er der mange, der har det, hvilket for det meste skyldes dårlige oplevelser med sig selv på billeder. Og det var jo rigtigt.
Jeg bookede tid med stylist og mødte op i Annes hyggelige fotostudie i Egå, godt nok med mange sommerfugle rumsterende i maven, men med det samme jeg kom ind og fik et varmt smil og en kop kaffe, forsvandt nervøsiteten.
Jeg havde regnet med en time til styling og en time til foto, men Anne havde den tid, der skulle til, så der var ingen stress på. Der var tid til at finde rytmen og vænne sig til kameraet. Tre timers foto blev det til og en masse gode billeder at vælge imellem – så mange, at det var svært at beslutte sig i udvælgelsen.
Prisen er ikke urimelig i forhold til, hvad man får for pengene. Billederne blev over al forventning leveret i både farve og s/h til print og web og med forskellige beskæringer.
Det er ikke sidste gang, jeg har brugt Anne Kring til portrætfotos, og jeg kan kun meget varmt anbefale hende – også til dem med fobi for fotografer. Kameraet fanger altid den forkerte grimasse. Men sådan er Annes kamera ikke.”

Inge Susanne Christiansen

Jordemoder og Hypnoterapeut. www.ingechristiansen.com

“Jeg mødte op til det aftalte fotoshoot med hovedet fyldt med glad forventning om nogle dejlige billeder, og maven fyldt af flaksende sommerfugle. Straks da døren bliver åbnet, flyver sommerfuglene bort….sluppet fri af Annes smilende ansigte og hendes imødekommende væsen. Som det første fortæller Anne mig om, hvad der kommer til at ske, så jeg kan trygt slippe kontrollen, slapper af, og bare indstiller mig på nogle hyggelige timer. Både under vores indledende dialog og selve shootet, er det tydeligt, at Anne ved, hvad hun gør– at hun har den professionelle fotografs erfaring og analyse som baggrund for den løbende guidning – alt sammen i respektfuld dialog omkring mine tanker, behov og ønsker. Inden den sidste færdigbehandling af billederne mødes vi igen – til en endelig udvælgelse. Igen er det Annes professionalisme som hjælper mig, for der er så mange gode billeder, at det er vigtigt for mig at huske på, hvad mit behov egentlig er. Mine timer i Annes studie har været en fornøjelse, og jeg er SÅ tilfreds med billederne som er det afsluttende produkt! Jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at få taget mine billeder hos Anne Kring Foto, og giver hende mine varmeste anbefalinger! Også TAK til make-up artist Kenneth Adelhardt for en fantastisk (og også rigtig hyggelig) styling! …følelsen af at være ”den flotteste mig” blev siddende længe efter!”

PS. At billederne også bliver rost til skyerne af min webdesigner, bekræfter blot min egen oplevelse: ”Jeg har modtaget de flotte billeder af dig. De er virkelig blevet gode! Det er skønt at få lov at arbejde med gode billeder – det er så dejligt!”.

Jane Flarup

Foredragsholder, underviser, storyteller, journalist. www.janeflarup.dk

Anne er virkelig god til at finde det bedste, smukkeste og mest personlige frem i den person, der fotograferes. Det afspejles i resultatet, som er af meget høj kvalitet. Et samarbejde med Anne er en rejse ind i personens indre liv. Anne skaber en tryg og varm stemning, hvor den, der er foran kameralinsen, er i fokus som den naturligste ting i verden. Tak, Anne. Jeg kommer snart igen.

Marianne Vestergaard Nielsen

Foredragsholder, journalist og forfatter. www.familieskatten.dk

“Når Anne Kring er en dygtig portrætfotograf, hænger det naturligvis sammen med, at hun har et veltrænet øje. Men det vigtigste er hendes præcise blik for personen foran linsen. Hun er i stand til at lytte sig frem til mennesket og gøre det let at være i fokus. Når hun stiller skarpt, er det trygt, fordi hun inddrager mig i processen, og når hun knipser løs, er der imponerende mange pletskud og ganske få vildskud. Og dem der er, skyldes mig selv 🙂

Jeg er utrolig glad for, at Anne har indfanget mit udtryk så loyalt. Dertil udstråler hendes farvevalg, sikre stil og lyssætning en professionalisme, der virkelig klæder ethvert portræt. Tusind tak for det!”

Lykke Møller Kristensen

Kommunikation for rigtige mennesker. www.lykkemoellerkristensen.dk

“For mig er kontakten med fotografen altafgørende for det bedste portræt – uanset om det er et erhvervsportræt eller et privat billede. Min oplevelse hos Anne Kring var, at hun tog dette seriøst. Hendes indgangsvinkel var mit behov og det, jeg kunne tilføre et billede, og den professionalisme gav i sidste ende lige nøjagtig det erhvervsportræt, jeg havde ønsket mig. Med vejledning allerede i telefonen havde Anne klædt mig godt på til fotosessionen, og den gode kontakt fortsatte under hele forløbet. Jeg kan derfor anbefale Anne Kring til alle, der vil fotograferes af en nærværende fotograf, der tager et individuelt udgangspunkt hver gang. Når jeg vejleder kunder i branding og PR er det rigtige portræt altid et vigtigt punkt, og her ville jeg henvise til Anne Kring til hver en tid.”

Lisbeth Fruensgaard

ICF certificeret coach og stresscoach. www.lisbethfruensgaard.dk

“Jeg havde en super oplevelse. Jeg var godt brugt, da jeg kom hjem – men på den gode måde. Tak for alt dit konstruktive input til min hjemmeside. Det har givet stof til eftertanke og fået mig til at tænke i nogle helt nye baner.
Nu er billedet kommet på forsiden – og det ser bare rigtig godt ud. Jeg har fået rigtig mange positive kommentarer til billedet. Også fra folk, jeg normalt ikke skriver/snakker med. Så den ros giver jeg videre til dig. Jeg har det også selv rigtig godt med billederne, fordi jeg synes, de udstråler MIG. Det føles rigtig godt. Så tak for rigtig godt arbejde. Faktisk har jeg oplevet en fremgang i salget, efter jeg er begyndt at bruge dem. Det kan selvfølgelig være tilfældigt – men jeg tror, der er en sammenhæng, fordi jeg selv føler mig mere autentisk og i integritet med de billeder end de andre.”

Klaus Leffers

Valeur. B2B-telemarketing, mødebooking og analyse. www.valeur.dk

“Vi har valgt at investere i nye portrætfotos for at vores eksterne og interne udtryk professionaliseres. Det betyder meget, at førstegangsindtrykket for nye brugere der besøger vores hjemmeside, er helt i top. Vi har samtidig oplevet at vores medarbejdere har været stolte og glade for billederne, hvilket også bidrager til at vi er tilfredse med investeringen. Valeur er et konsulenthus med 50 medarbejdere, der arbejder bag mere end 200 virksomheder hver eneste uge, med det formål at sikre vores kunder kvalificerede møder med nye potentielle kunder. Vi har oplevet at det kan være svært med videregivelsen af det udtryk vi ønsker på vores hjemmeside til eksterne samarbejdspartnere, da det meste af vores arbejde foregår over telefonen. Netop her har vi været glade for Annes grundighed med møder både før og efter selve fotodagen, således at hun kunne fange det udtryk vi ønskede.”

Brian Reinhold Jensen

Vipindi – optimering af processer og relationer – www.vipindi.dk
45928_B (1)”Der findes de fotografer, der tager billeder. Og så er der dem, der laver billeder. Anne hører til blandt de sidste. Jeg kommer fra en branche, hvor mine kollegaer er vant til at sidde bag skærmen frem for at stå foran linsen. Med andre ord; de giiiider ikke fotograferes. Den ene er træmand, den næste er nørd, og den sidste er ikke blevet fotograferet, siden han som 2-årig blev parkeret i et nisselandskab hos den lokale fotograf i forbindelse med det årlige familiejulekort. Og resultatet? Ja, det taler for sig selv.”
Men så fik jeg øje på Anne. Og jeg lyver ikke, når jeg siger, at der skete noget magisk, da hun trådte ind af døren hos os. Hun ejer nemlig en helt særlig evne til bane sig vej til folks hjerter og forvandle stive blikke og påklistrede smil til nærvær, afslappethed og kommunikation direkte til modtageren – vores kunder. Annes milde væsen og professionelle tilgang er de to afgørende faktorer for, at vores team pludselig fremstår som dem, de er – en flok ualmindeligt dygtige, dedikerede og fantastiske mennesker, der alle sammen brænder for deres fag og den tætte dialog med kunden. Og det er fedt!”

Helene Høgh

Anne er for det første en super dygtig og meget professionel fotograf, der får en til at slappe af og føle sig komfortabel med situationen. For det andet er Anne også bare sød, sjov, ihærdig og helt igennem et dejligt menneske, der er en fornøjelse at blive herset rundt af 😉 Jeg giver Anne mine allerbedste anbefalinger!!!

Charlotte Risbjerg

Anne får min allerbedste anbefaling. Havde behov for nye fotos til min forretning (konsulent/ mediator), og søgte en fotograf, der kunne formidle mig som den jeg er og det jeg leverer. Anne ramte i den grad plet. Hun både skabte en professionel og legende ramme, samtidig med hun udfordrede mig til at se mig på mig selv og mit udtryk på en anden og mere utraditionel måde. En tryg oplevelse og ikke mindst sjov og bekræftende dag i studiet.

Pia Bruhn

Stresscoach

Jeg sidder her stolt og smiler over hele hovedet.
En – ja faktisk fire oplevelser rigere, godt hjulpet på vej af dig og dit utrolige nærvær. Den første var hjemme hos mig selv, hvor du pludselig sprang ud af min computer og på skrift fik mig overbevist om, at jeg og min manglende kameralyst er helt normal!
Derefter en helt utrolig nærværende telefonsamtale – kun slået af en helt igennem skøn dag.
Jeg ankom lettere opvarmet til dit studie, fordi min morgen havde drillet. Ikke nogle sure miner over de 5 tabte minutter.
Et utrolig imødekommende og beroligende smil mødte mig med, vi når nok det hele.
Derefter mødet med Nauja Fellah den skønne smilende stylist – der fik mig til at føle mig helt igennem perfekt og tog sig tid til at hjælpe mig ned – efter glemte madpakker, svigtende gps og en telefon uden signal oplevelserne.
Jeg blev stylet lige præcis, som jeg drømte om uden, at jeg var nødt til at forklare igen og igen….. Faktisk sagde jeg slet igen ting…..
På den mest naturlige måde fik du mig til at slappe af foran kameraet med smil, grin og en plakat med en meget stresset mand!
Det blev til snak om livet, stress og pludselig var alle billeder i kassen. Jeg nåede slet ikke at blive nervøs, føle mit utilpas eller lignende….
Mit største problem er, at du har taget alt for mange gode billeder, så det er for svært at vælge nogle fra! Ikke lige det problem, jeg normalt står med i forbindelse med billeder….
Du får hermed mine allerbedste anbefalinger og jeg glæder mig for vildt til en anden gang at skulle have taget billeder! Det er store ord, fra en der normalt har mange undskyldninger for at være den, der tager billederne….

Heidi Zaar Søndergaard

Stifter af Domos Plus


I forbindelse med opstart af vores virksomhed og billeder til hjemmeside mv. kontaktede vi Anne efter at have fået hende anbefalet. Og det må jeg indrømme – det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.
Vi gik ind ad døren hos Anne og var lidt spændte på det hele. Kunne vi mon ‘finde ud af det’ og få de resultater vi ønskede os.
Vi er ikke vant til at få taget billeder af os selv på den måde. Men da vi gik ud af døren synes vi bare, at vi havde haft en helt fantastisk dag.
Anne var dygtig, knivskarp og satte sig virkelig ind i vores ønsker. Og derudover en person, som bare får en til at føle sig tilpas. Wow altså. Alle mine anbefalinger går til Anne!